lørdag den 25. februar 2012

Velkommen til Leg med Picasa

Du skal nu i gang med et kursus i billedbehandling, hvor du samtidig vil få kendskab til en masse web begreber, som du måske har hørt om.
Materialer og opgaver til dette kurser finder du hovedsagelig på denne blog, men du vil også komme til at bevæge dig rundt på nettet for at hente og dele billeder og for at kommunikere med din lærer og dine medkursister. Du vil kort sagt blive udsat for begrebet "sociale webteknologier". Ved "sociale webteknologier"forstår man tjenester på nettet, hvor du har mulighed for at dele, kommentere, arbejde, lære og lege sammen med andre.
Alt dette får du meget mere at vide om, når du går i gang med forløbet.

God fornøjelse

onsdag den 3. juni 2009

11# Farvel, tak og på gensyn

Så er det sidste udkald.

Det har været rigtig hyggeligt og lærerigt for os og forhåbentlig også for jer. Vi havde selvfølgelig håbet, at flere ville være aktive, til gengæld kan vi ikke klage over jer, der var aktive.

Denne måde at lære på stammer fra et projekt "23 things" lavet af en bibliotekar, Helene Blowers USA, hvor hun byggede hele undervisnigen på, at man skal lege sig til lærdom. Hun mente også, at man lærte bedre hvis man fik frie opgaver unden alt for meget vejledning og fremfor alt ingen rigtige svar. Bibliotekerne i København, Randers og Herning besluttede, at lave en dansk version, som vi efterfølgende "solgte" til andre danske biblioteker. Resultatet har været, at ved slutningen af 2008 havde næsten alle danske biblioteker gennemgået deres 23 ting projekt og det bliver betragtet som en af de store kompetencer at have været med.

Næste mål var at få samme viden ud til vores brugere og det er første skridt i den retning, I har været med til. Hvor 23 ting var generelle web 2.0 ting, har vi med Picasa forsøgt at bruge metoden til undervisning i nogle af de ting, vi i forvejen underviser brugere i, og samtidig lærer brugerne noget om web 2.0.
Om det er lykkedes os, er noget af det, I skal hjælpe os med at finde ud af i denne sidste opgave. Vi har lavet nogle spørgsmål, vi vil bede jer svare på og derudover vil vi sætte pris på, at I med jeres egne ord fortæller hvordan I har haft det med forløbet. Skulle nogle af jer, der ikke helt har været med komme forbi dette indlæg, vil vi også meget gerne høre om der var noget vi kunne have gjort anderledes for at få jer med.

Her er spørgsmålene:

Hvad var det sjoveste og hvad var det sværeste af tingene?
Hvad var det sjoveste og hvad var det sværeste i forløbet?

Hvad synes I om denne læringsform?
Hvilken type vejledning finder I bedst? Den grundige eller den korte introduktion, hvor du selv finder ud af det meste ved at undersøge?

Hvordan var det at skulle kommunikere med mennesker I aldrig har mødt før? Hvad kunne I have gjort bedre?

Hvilken af opgaverne gav jer mest? Hvorfor?

Var der noget, vi kunne have gjort anderledes som undervisere?

Hvordan fungerede det, at I var herinde til intromøde? Kunne det have været undværet?
Skulle vi have mødtes flere gange?

Var der noget I kunne tænke jer at lære mere om af de ting vi har haft på programmet?
Var der andet I gerne ville have haft på programmet?

Kunne I tænke jer at deltage en anden gang og hvordan skulle det så praktisk foregå?

Jeg håber meget I giver jer tid til at give os både ros og konstruktiv kritik.


Jeg vil meget gerne stadig snakke med jer. Hvodan vi gør det finder vi ud af hen af vejen. Jeg lovede at lave en ny aftale, det bliver først i næste uge, men så skal jeg nok gøre det.
Der er jo også jeres blogs og for ikke helt at føle mig udenfor, har jeg i dagens anledning vækket min 23 ting blog til live.
Bente om 23 ting
Hvis I kigger på den vil I hurtig opdage at jeg er en sucker for dumme quizzer, men vi har vel alle vores særheder.

Fri leg

Vi snakkede jo Facebook forleden dag og jeg synes det skal være en del af den frie leg. Oprettelsen kunne jeg bruge masser af tid på at forklare jer, men Frederiksberg Bibliotek har i forbindelse med deres 23 ting lavet en glimrende forklaring, som jeg giver jer linket til i stedet for. Værsgo, her er det.

Facebook er en masse pjat, men er faktisk også seriøst. Det bliver brugt i Politik, ikke mindst det amerikanske præsident valg, hvor Obama brugte Facebook til at gøre opmræksom, hvad han tænkte, hvor han var og hvor han skulle hen og der er ingen tvivl om, at det sikrede ham en masse unge vælgere.
Anders Fogh og Helle Thorning-Schmidt er på Facebook sammen med over 600.000 andre danskere (Wikipedia 2.1.09)
Flere og flere kultursteder bruger Facebook til at reklamere for deres arrangementer, vel vidende om at der er flere der er på Facebook end der læser aviser.
Marlene Charlotte Larsen har skrevet en glimrende artikel og Facebook: Hvorfor fænger Facebook? og Forbrugerrådet har 15 gode råd til hvordan man beskytter sig på Facebook.

Hvis I efter dette har fået lyst til Facebook, er jeg til rådighed som ven.

Andre legmuligheder. Hvis I har lyst til at kigge på flere web 2.0 ting kan I prøve at kigge på vores gamle 23 ting blog. Der er bl.a. wikier, YouTube og lastFm. Ved I ikke hvad det er? Så har I muligheden for at finde ud af det på 23 ting bloggen

God fornøjelse og tak for denne gang. Vi ses i/på ????????

tirsdag den 2. juni 2009

#10 Flickr Kort

I denne opgave skal vi se nærmere på Flickrs kortfunktion. Når du har lagt et billede på Flickr, kan du tilføje det til Flickrs verdenskort og på den måde dele dine billeder fra bestemte steder med andre. På kortet kan man placere sit billeder på det sted, det er taget.

Kom godt i gang med Flickr Kort
Gå til http://www.flickr.com/map, hvor du vil se et verdenskort. Ordene på kortet er tags, som brugere har givet deres billeder. Det er tilfældige tags som vises, og du kan få vist nye ved at klikke på dobbeltpilen i øverste højre hjørne. Klikker du på et ord, vil du blive vist en billedfrise i bunden af skærmen, hvor billederne alle har det pågældende tag.

Klikker du på "Find my location" vil Flickr forsøge at gætte din placerning i verden. Prikkerne på kortet er billeder, klik på en prik for at se billedet. Under billedfrisen finder du også en søgemulighed Search the map, som søger i alle de billeder, der er placeret på kortet.

Map, Hybrid og Satellite kan du selv undersøge.

Placer dine billeder på Flickr KortHvis du ikke allerede har en konto på Flickr, skal du oprette en for at komme videre. Det gør du via www.flickr.com/signup.

Du kan placere et billede på kortet på flere måder og her beskriver vi to. Bemærk at Flickrs søgefunktion fungerer bedst med engelse stedsbetegnelser.

Medode 1
Vælg det billede du vil placere på kortet. I højre side finder du Additional Information og herunder punktet Add to your map. Klik på den, og du får vist et lille kort. Sigtekornet bruger du til at angive placeringen.

Metode 2
Fra din forside på Flickr vælger du Organize og Your Map. Her får du vist et kort og nederst en billedfrise med dine billeder. Her kan du trække et billede direkte op på kortet. Hvis du klikker på flere billeder først kan du trække dem til samme placering på kortet.

Som eksempel kan I se mit kort på Flickr.

onsdag den 27. maj 2009

collage pingviner2

Det er helt vildt med Collage pingviner.

#9: RSS

Det kan være svært at holde sig opdateret om nye indlæg på forskellige blogs, hvis man skal besøge dem allesammen, hver dag. Heldigivs findes der en let måde at gøre det på, så nye indlæg automatisk vises på iGoogle.

I dagens opgave skal du lære at følge andres blogs og nye billeder fra vores Flickr i din iGoogle. Noget af det der kendetegner blogs og langt de fleste web 2.0 tjenester, der netop muligheden for at blive orienteret om opdateringer via et såkaldt "rss-feed". Egentlig kan man sige, man kan lave sin egen avis eller nyhedstjeneste.

Google Læser
Du skal bruge en Google tjeneste, der hedder "Læser" (eller "reader" på engelsk). Log ind i Google Læser på www.google.dk/reader. Du skal bare bruge din almindelige Google-konto.



Når du er logget ind i Google Læser vil du se et billede tilsvarende ovenstående. Din abonnement-liste til venstre vil dog være tom - det laver vi om på nu :-)
Du kan starte med at abonnere på vores fælles blog "Leg med Picasa". Øverst til venstre skal du klikke "Tilføj et abonnement" og skrive adressen http://kkbpicasa.blogspot.com i feltet og klikke tilføj. Nu vil alle indlæg fra bloggen vises i højre side. Klik på en overskrift for at se hele indlægget. Google Læser forsøger selv at finde et muligt abonnement fra den adresse du indtaster. Prøv nu nogle andre adresser, fx www.dr.dk. Du kan også tilføje de andre deltageres blogs.

Det er ikke kun blogs og andre tekst-hjemmeside, der kan abonneres på. Prøv også at tilføje vores Flickr-adresse (http://www.flickr.com/photos/35344848@N02). Du vil nu få besked i Læser, hvergang der kommer et nyt billede.

iGoogle igen
For at gøre det lidt lettere at følge med, kan du tilføje Google Læser til din iGoogle. Kan du huske hvordan? Hvis ikke så læs opgave #8 Google, mig og dig igen. Tip: når du skal tilføje Google Læser skal du søge efter Reader, som er Læsers engelske titel.

Bonus: Hvis du har mod på et par korte, englske film, så prøv at se "RSS in Plain English" og "Google Reader in Plain English".

Fri leg
Hvis du har mange abonnementer, kan de være en fordel at organisere dem for at få overblik. Du kan tilføje et abonnement til en mappe og på den måde gruppere dine abonnementer. På billeder herunder kan du se min opdeling af abonnementer i mapper i venstre side. For at tilføje et abonnement til en mappe, skal du vælge "Feed-indstillinger" og herefter kan du vælge en mappe eller lave en ny. Du finder også andre instillinger som fx. afmeld.





Nedenunder abonnementlisten finder du (godt gemt!) "Administrer abonnementer", klik på den og du får en samlet oversigt over alle dine abonnementer og kan let tilføje mapper og meget mere.

tirsdag den 26. maj 2009

Forslag til emne

Kunne I tænke jer at lære noget om Facebook? Skal vi tage den med i en lektion?
Wikipedia om Facebook

søndag den 24. maj 2009

# 8 Google, mig og dig

Som du måske husker, stod der i indydelsen til dette kursus, at du ville få 11 online lektioner over 7 uger. Vi har trukket den lidt i håb om, at flere ville komme med. Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet og vi vil derfor komme med 2 lektioner de sidste 2 uger. Det betyder, at du også får en lektion på torsdag.

Overskriften på denne lektion er "Google, mig og dig" og det er fordi man som Google bruger får adgang til en masse andre web 2.0 ting. Når du har din gmail åben, har du måske lagt mærke til topmenuen i venstre hjørne? Det er nogle af de ting, du skal kigge nærmere på i denne lektion.

Google dokumenter (Googledocs)
Har du ofte taget en diskette eller et USB stik med fra den ene arbejdsplads til den anden? Du kender sikkert også til at skrive et oplæg, sende det videre til en kollega, få kommentarer retur i en mail sammen med dit oprindelige dokument?
Er det noget du jævnligt oplever, så vil denne uges opgave måske i fremtiden gøre det lettere med samarbejde og med at kunne arbejde med det samme dokument på flere arbejdspladser. Vi kalder det også kollaboration (samarbejde) på nettet.

I denne opgave skal du først kigge på Google dokumenter.

Du starter med at klikke på dokumenter i venstre topmenu. (Hvis din gmail ikke er på dansk, klikker du på "indstillinger" i højre topmenu.) Klik på "Ny" og du vil se at du i Google dokumenter har alle de muligheder du måske kender fra Office pakken. Du kan også vælge at klikke på "Upload" og vælge en fil, du allerede har arbejdet på. Her kan du også se hvilke formater, du kan hive ind i Google dokumenter. Selve redigeringmetoderne vil vi ikke beskæftige os med her, da du sandsynligvis kender dem fra Word eller lign.
Fordelen med Google dokumenter frem for Office pakken er, at du kan arbejde på dem online og dele dem med andre. Du bestemmer selv, hvem du vil dele dine dokumenter med og hvor meget de må rette i dem.



Åbn et nyt dokument, klik på ikke navngivet for at give det et navn. For at dele det med andre klkker du på "Del" og du kan nu vælge hvem du vil dele med og hvad de skal kunne. Du kan vælge direkte blandt dine gmail kontaktpersoner eller andre ved at bruge deres email.
Du kan organisere dine dokumenter i mapper for at holde styr på dem og det vigtigste: du kan arbejde på dem fra alle computere med internetadgang.
Jeg har delt et dokument med din gmail, bare så du kan se, hvordan en invitation ser ud.

IGoogle
Synes du, at du har svært ved at bevare overblikket over dine netressourcer, så er personlige forsider noget for dig. Flere steder på nettet giver mulighed for at designe sin egen personlige forside, så man på ét sted får vist eksempelvis både sine mails, dokumenter, relevante nyheder og meget, meget mere.

Når man har et Google login, kan man designe sin egen personlige Google forside. Du går ind på Googles startside og vælger iGoogle i øverste højre hjørne. Herefter bliver du guidet igennem oprettelsesproceduren, hvor du vælger indhold på din personlige forside. Du kan altid ændre i indholdet senere hen.



Tilføj elementer til din personlige forside:
Når først du er kommet i gang, kan du tilføje ting ved at trykke på ”tilføj ting” i højre side. Herefter får du vist en række ting, du kan trække ind på din personlige startside, fx Gmail, Google Groups, dokumenter fra Google Docs & Spreadsheets mv.
Du kan også tilføje RSS feeds, som du måske har hørt om, men det vender vi tilbage til på torsdag. En af fordelene er integrationen med Googles øvrige tjenester, så hvis man anvender Google Docs, Gmail mv. kan man få et overblik over og umiddelbar adgang til sine dokumenter, mails mv. på én side.

Design af din personlige forside:
Du kan ændre farver og baggrund på siden ved at vælge ”vælg tema” i højre side. Du kan trække sidens elementer rundt og placere dem lige præcis der, hvor du vil have dem. Hvis du har mange elementer på din personlige startside eller du bare vil have en opdeling af dem, kan du oprette flere faner til din startside.
Det kræver lidt indledende tid at sætte sin forside op med lige præcis de ting, der er relevante for en selv – men når det først kører, er det en nem måde at få overblik over alle ens netbaserede tjenester – mails, nyheder, kalender mv.

Jeg kan træffes på Googletalk torsdag mellem 19 og 20
God fornøjelse

Fri leg
Nej, du slipper ikke helt for billeder. I din Gmails venstre topmenu, er der flere punkter, vi ikke har kigget på. Har du lyst, er det bare med at komme i gang, men en ting tager vi lige med.

Picasa Webalbum
Hvis du klikker på "Fotos, skulle du gerne komme direkte over i Picasa webalbum. Hvis du ikke gør det, kan du logge på her. Du kan uploade billeder direkte fra Picasa, gøre dem offentlige eller kun dele dem med venner. Du kan komme beskrivelser, tagge, navnetagge og placere dem på et kort.
Udover de billeder, du selv uploader, vil alle de billeder du har brugt i dine blogs også blive vist. Upload nogle billeder og del albummet med mig, Thor eller en af dine med kursister.

Leg med Picasa - administration

Du har også mulighed for at sætte et link til et album ind på din blog, som jeg har gjor ovenover. Ikke noget særlig spændende album, men det er de billeder, som er brugt på denne blog.

Leg med det og husk at en cd med billeder kan blive væk, men der er endnu ikke noget der tyder på at internettet ikke består.

God fornøjelse.