mandag den 30. marts 2009

#1 Gmail og blog

Velkommen til 1. lektion i billedbehandling og sociale teknologier.
I denne uge skal du lave 2 ting. Du skal først ændre din Gmail og derefter oprette en blog.

Hvis du bruger en allerede oprettet Gmail, springer du ned til overskriften GoogleTalk og starter der.,

Hvis du ikke havde en gmail i forvejen og derfor fik en i tirsdags er det første du skal gøre at personliggøre den.

Gå ind på www.google.com og klik på gmail i øverste venstre hjørne


Herefter logger du ind med det brugernavn og password du fik udleveret i tirsdags.

Det første du nu skal gøre er at rette dit password. Et godt råd i den forbindelse er at genbruge dine password eller ihvertfald sørge for at få dem skrevet ned et hemmeligt sted. Det er ikke antallet af steder du bruger samme password, der kan skabe problemer, men derimod sværhedsgraden og udskiftningsfrekvensen. Mange steder kan man kun oprette et password, hvis det indeholder både små og store bogstaver og desuden cifre.

For at rette dit password følger du videovejledningen her under.



Hvis du ikke normalt bruger gmail og derfor måske kan glemme at checke den for nye informationer, er det muligt automatisk at videresende mails fra gmail til din standard email konto.
Gå igen op i "Indstillinger", vælg "Videresendelse og PoP" og udfyld med den email som du vil videresende til.

Gå ned i bunden og tryk på "Gem ændringer".

Det er vigtigt at du får læst de mails der kommer til din gmail. Det er bl.a. her vi vil sende besked når der er nye opgaver eller andet af interesse.

GoogleTalk

Når du har en gmail er du allerede oprette mange steder, som vi vil bruge undervejs i undervisningen bl.a. Googletalk som vi skal bruge, hvis I har brug for at snakke undervejs.

Det eneste du skal gøre er bevæge dig helt ned i bunden af din gmail og klikke på "Slå chat til"


Tilføj dine medkursister som kontaktpersoner og du vil nu ved at klikke på en kontaktperson få valget mellem om du vil maile, chatte eller andet med personen.



Blog

En blog (populær forkortelse af ordet weblog) er en form for dagbog eller nyhedsbrev på nettet. Her kan du alene eller sammen med en gruppe af personer meget hurtigt og enkelt skrive små indlæg om det, der nu optager dig. Nogle skriver om sig selv, nogle om deres børn eller deres faglige interesse. Også virksomheder opretter blogs, som eksempelvis direktøren bruger til at formidle nyheder til kunderne. På grund af bloggens hurtige, lette form, bruges den mest til mindre og ofte personlige indlæg i uformel stil.

En blog kan beskrives som en simpel hjemmeside. I en blog kan du ikke så meget som på en hjemmeside, men du kan oprette indlæg i form af tekst, billeder, videoer osv. Indlæggene vises kronologisk med de nyeste først. Det er gratis at oprette en blog, og du har adgang til den fra enhver PC med internetadgang. På din blog kan du vælge, at alle eller kun inviterede personer har adgang. Mange synes dog, at det sjove ved en blog er muligheden for at fortælle om sig selv og få kommentarer fra andre. Hvis din blog er offentlig kan andre kommentere på dine indlæg. Du kan vælge at kun du må læse evt. kommentarer lagt ind på din blog.

I dette undervisningsforløb skal vi bruge en fælles blog, hvor vi lægger kursusmateriale og opgaver ind. Men derudover skal du selv oprette din egen blog. Den blog du opretter nu har en meget vigtig funktion. Den skal nemlig fungere som din personlige dagbog i hele forløbet. Hver uge, skal du bruge bloggen til at notere dine resultater, dine frustrationer og forvirring og dine aha-oplevelser. På den måde kan vi alle lære af hinanden og underviser har mulighed for at hjælpe og komme med gode råd.



Den fælles blog adresse er: http://kkbpicasa.blogspot.com/

For at blive oprettet som blogger skal du gå til adressen: http://blogger.com/

Brug dit login og pasord, som du også bruger til din konto og din gmail.

Følg vejledningen.

Vær opmærksom på følgende felt:

Navngiv din blog. Det navn du vælger her vil stå som overskrift på din blog - hele tiden.

Blog adresse (URL) er bloggens adresse. Denne adresse skal du skrive hver gang du skal ind på din blog. En adresse kan f.eks. se ud sådan her: http://detvardenlaengsteadressegjegkunnefindepå.blogspot.com/ Ret lang adresse, så gør det for din egen skyld lidt kortere. (adressen er ikke registreret, så du kommer ingen vegne ved at klikke på linket).
Noter blogadressen og password på din passwordliste og send blogadressen til bente.anette.jensen@gmail.com lige så snart I har oprettet jer!.

Det næste I skal gøre er at skrive det "krimskrams" ind der står med grønt i det illustrede eksempel. Krimskramset er med til at sikre at det kun er et menneske der kan registrere sig. Internet-Robotter kan ikke læse den tekst.



Til lykke med din nye blog.

Husk at sende adressen på bloggen til bente.anette.jensen@gmail.com


Prøv dernæst at logge ud.

For at komme ind på bloggen skal man bruge sin adresse. Skriv jeres adresse i adressefeltet og log ind.
Den sidste ting du skal i dag er at skrive dit første indlæg. I den blå bjælke i toppen vil du i højre side kunne se "Nyt indlæg", klik her og du kan gå igang med at skrive.

Skriv om du synes det var en svær opgave og hvad du forventer dig af kurset.

Inden du får næste opgave vil alle deltagernes blogadresser være tilgængelige på hovedbloggen. Prøv undervejs i forløbet at kigge på de andres blogs, se hvad de har lavet, kommenter på deres blogs og del jeres erfaringer.