mandag den 20. april 2009

# 3 Billedstørrelse m.m.

Du har nu prøvet at lave og gemme et udsnit af billede, men du kunne jo også få brug for at lave hele dit billede mindre.
Når du fotograferer med et digitalt kamera er det altid en god ide at tage billede i så høj en opløsning som muligt, idet det er nemt at formindske uden at det går ud over kvaliteten, men næsten umuligt at forstørre og få et godt resultat.
Alle billeder er bygget op af en masse små firkanter som kaldes pixels og det er antallet af pixels på et begrænset område, der bestemmer, hvor skarpt et billede er. Hver pixel har sin egen farve, hvilket betyder at jo flere pixels, jo bedre farver, jo bedre skarphed. Nedenunder ser du 2 billeder, som er 10 x 7 inches, som man oftes bruger når man snakker om pixels. Billede nr. 1 har en opløsning på 10 pixels pr. inch. og det andet har en opløsning på 100 pixels pr. inch.
















Så når du skal ændre størrelse på et billede, fordi du skal printe det ud, er det altså ikke nok kun at ændre pixels, du skal også tænke på størrelsen i cm eller inches. Et billede, der skal printes ud i en rimelig størrelse, skal være 300 pixels pr. inch, hvorimod et der skal bruges til web ikke behøver være mere end 72.

Picasa har muligheden for at ændre størrelsen på et billede, men det er omstændigt og svært at gennemskue resultatet. Hvis du har lyst til at prøve det foregår det ved at eksportere dit billede fra menuen "filer".

PhotoFiltre
Vi vil istedet foreslå, at du til dette bruger PhotoFiltre. Hvis du løste ekstraopgaven i opgave #2 har du allerede downloadet programmet og kan springe ned til "Ændre størrelse". Ellers går du tilbage til opgave #2 og installere PhotoFiltre.

Ændre billedstørrelsen i PhotoFiltre.
Åbn et billede i PhotoFiltre. Du kan enten vælge et af dine egne eller vælge et fra kkbpicasa på Flickr.
Husk når du skal arbejde med billeder, især når det drejer sig om størrelse, at arbejde med en kopi af billedet. Dels kan man pludselig få trykket gem og deved miste orignalen og dels forringens kvaliteten en lille smule hver gang man forandre noget på et billede.
I menuen "billede" har du mulighed for at forandre størrelsen.


Øverst kan du se billedets aktuelle størrelse og du kan også hvor meget det fylde i bytes. 3.81 MB er fint til udprintning, men alt for meget til web. Du vil lægge mærke til at bytes størrelsen bliver mindre både ved formindskning af bredde og højde og ved formindskning af opløsning.

I midten har du mulighed for at forandre højde og bredden både i pixels til web og i %, cm eller tommer til print. Du kan også forandre opløsningen her. Husk 300 til print og 72 til web.

Bevar sideforhold betyder, at når du forandre bredden følger højden med, så billedet bevarer sine proportioner.
Optimere betyder at PhotoFiltre forsøger at kompensere for den forringelse der er sket ved behandlingen af billedet.

Picasa - Enkle forbedringer
Når du åbner et billede til redigering får du i venstre side tre faneblade. I det første "Enkle forbedringer"har du allerede prøvet "Beskær", nu tager vi nogle flere. De fleste af dem er lige til at lege med, men der er et par af dem, som skal have et par ord med på vejen.

Ret op
Kender du det, at du er så koncentret om hovedmotivet, at du glemmer horisonten? Det er heldigvis nemt at rette op på i Picasa. Åbn et af dine egne billeder med skæv horisont, hvis du har sådanne, eller brug et af dem der ligger i kkbpicasa Flickr.

Klik på "ret op" under fanebladet "Enkle forbedringer". Indstil skyderen under billedet til horisonten passer med gitteret og gem billedet. Simpelt, enkelt og effektivt.


Røde øjne
Picasa fjerner røde øjne hurtigt og nemt. Åbn dit billede og klik på "røde øjne" under fanebladet "Enkle forbedringer". Hvis øjnene har en let genkendelig form, som de fleste menneskeøjne, fjernes det røde allerede ved dette klip og du skal bare klikke på anvend. Du kan dog risikere, at du er nødt til lige at markere øjet ved at holde venstre musetast nede og trække en firkant rundt om det røde øje og derefter klikke på andvend.

Retouchering
Den sidste ting vi lige skal snakke om er retouchering. Du skal dowloade billedet Rethymnon by fra kkbpicasa Flickr og prøve at fjerne alle de små farvede bøjer i vandet. Klik på "retouchher" under fanebladet "Enkle forbedringer" og før din mus hen over billedet. Bemærk, at du får en lille cirkel. Den markerer det område du vil retouchere og du kan ændre størrelsen ved hjælp af skyderen i vestre side. Når du har den rigtige størrelse, fører du musen hen over den første bøje og klikker med venstre musetast, bøjen forsvinder og du fører nu musen hen over vandet til du finder det sted, som erstatter bøjen på den mest naturlige måde, klik med venstre musetast og klik anvend.

I sidste opgave lovede vi at vise, hvordan man uploader et billede fra Picasa direkte til en blog. Når du har et billede åbent i Picasa har du nederst på siden diverse muligheder, bl.a. et stort orange B, hvor der nedenunder står blog this. Prøv det.

Du er nu færdig med 3. opgave. Husk at skrive om det på din blog og har du lavet nogle sjove billeder, kan du oploade dem til kkbpicasa Flickr. Husk at tagge dem med kkbpicasa.



Fri leg
Har du lyst til at lære mere, får du nu lidt vejledning til at lave de samme ting i PhotoFiltre.

Skæv horisont
At rette op på horisonten i PhotoFiltre er ikke helt så ligetil som i Picasa, så der er lidt flere ting, du skal igennem. Menupunktet billede omhandler alle de ting som drejer sig om selve billedet, altså lidt som om du arbejde med et papirbillede. Så start der.

Tips:
Løsningen er at dreje eller rotere billedet, til horisonten er lige og derefter beskære det.

Røde øjne
Heller ikke rettelse af røde øjne er så simpelt som i Picasa. Først og fremmest fordi man først skal installere en plug-in, som er et lille tilføjelsesprogram. Til gengæld bliver resultatet ofte bedre.

Gå ind på PhotoFiltres hjemmeside. Vælg Plugins i venstremenuen og klik på linket Red Eyes Removal. Gem filen på skrivebordet og pak den derefter ud og gem den i C:\Programmer\PhotoFiltre\Plugins.

Hvis du ikke før har arbejdet med pakkede (zip) filer, gør du følgende: Højreklik på filen, vælg udpak alle og følg vejledningen. Når du bliver spurgt hvor filen skal udpakkes til skriver du: C:\Programmer\PhotoFiltre\Plugins. Når du har klikket på udført er plugin installeret.

For at aktivere den plug-in, du netop har downloadet, skal du genåbne Photofiltre, klikke på Vis i menulinien og dernæst på Plug-ins værktøjslinie. Bemærk at der nu åbnes et værktøj i venstre side af programmet.

Tilbage til de røde øjne.

Åbn dit billede med røde øjne. Klik på den runde cirkel (afmaskningsværktøj) i værktøjsbjælken i højre side og marker det røde øje. Du kan ved at holde venstre musetast nede finpudse markeringen.
Når du er tilfreds med din afmærkning, klikker du på det lille ikon i venstre side af skærmen.
Træk skyderen frem og tilbage til du er tildreds med farven og klik så OK.

Retouchering
Åbn igen billedet fra Rethymnon med de farvede bøjer eller vælg et af dine egne, hvis du har et der trænger til behandling.
Vælg værktøjet der ligner et stempel i værktøjsbjælken i højre side. I PhotoFiltre gør man det omvendt af hvad man gør i Picasa. Dvs. her vælger man først den del af billedet man erstatter med. Hold Ctrl-tasten og klik en enkelt gang med markeringsværktøjet (vist som et kryds) på det fejlfri område. Slip Ctrl-tasten og klik på en af bøjerne.

1 kommentar:

  1. Hej,
    jeg har et billede på 4272 x 2848 pixels.
    Jeg kunne godt tænke mig at på det ned på 900 x 600 pixel da det så passer perfekt til min blog.
    Jeg bruger Picasa til at redigere.
    Hvordan gør jeg det?
    Jeg har prøvet at beskære det som der står her i inlæget med ja det virkede ikke lige frem.

    Tak på forhånd
    Josephine
    www.thefashionisfashion.blogspot.dk

    SvarSlet