mandag den 27. april 2009

# 4 Mere Picasa


Vi har nu har et par rimelig massive opgaver, så måske er det på tide med en lidt mindre omfattende?

Vi skal kigge på de sidste ting i redigeringspanelet i venstre side. I Fanebladet "Enkle forbedringer" mangler vi et par ting.
"Jeg prøver lykken" laver en automatisk tilretning af alle de ting på et billede som Picasa vurdere kan forbedres og mange gange rammes rigtig godt. Hvis der ikke sker noget med dit billede, kan du regne med at det er rimeligt godt og de småting der er må du rette manuelt.

Åbn et af dine egne billede, som måske er lidt mørkt, mangler lidt farve eller bare er sådan ikke rigtig godt eller åbn f.eks. billedet "Græsk havn" fra kkbpicasa Flickr. Prøv "Jeg prøver lykken", "Automatisk kontrast", "Automatisk farve" og "Oplys mørke områder". Leg dig frem til viden om hvad de gør.

Justeringsfanebladet
Her har du selv mere indflydelse på dine valg end under enkle forbedringer, men det er nogenlude det samme du kan gøre her. Leg med det, enkle justeringer kan gøre utrolig meget for et billede.

Effekter
Behøver ikke de store forklaringer, men kan dels give nogle sjove effekter til dine billeder, dels give dem det sidste pift.

Lav et postkort med tekstværktøjet og upload det til din blog.

Vi vender tilbage til "Enkle forbedringer" og kigger lidt nærmere på Tekstværktøjet.
I tekstværktøjet vil der være en del du kender allerede fra diverse tekstprogrammer.
Skrifttype, størrelse, fed, kursiv og justering.

Det første T viser farven inde i bogstavet og det andet T viser farven på kanten udenom. Skyderen bestemmer hvor fed kanten skal være.

Gennemsigtighedsskyderen bestemmer hvor transparent skriften skal være.
Der er mange muligheder og vi håber ikke, at når du nu kigger på uret, så er klokken 3 om natten. Er den det vil vi foreslå, at du venter med den frie leg til i morgen. Men hus at skrive til din blog.

Fri leg

Grunden til at du ikke skal begynde på den frie leg midt om natten er at mulighederne for at lave effekter er større i Photofiltre end i Picasa og klokken kunne derfor meget vel blive meget mere.

Muligheder for at lysne, ændre farvemætning osv. kan du også i PhotoFiltre. Her har du dels alle dine valgmuligheder liggenede i værktøjslinierne øverst og dels i menupunktet "Justere". Det er de samme ting du kan selv om f.eks. farvetemperatur hedder farvemætning og glanslys hedder højlys.

Filtermenuen
Det som i Picasa hedder "Effekter" hedder i PhotoFiltre filtre og dem finder du i menuen "Filter". Her er mange flere end i Picasa og den eneste måde at lære dem på, er at lege med dem, så god fornøjelse.

Collagen nedenunder består af det samme billede udsat for forskellige filtre.



Ja, og så er collagen forøvrigt lavet i Picasa ved at bruge collagenknappen nederst på redigeringssiden. Prøv den.

2 kommentarer:

  1. Det kunne være rigtig dejligt hvis etiketterne på denne blog kunne arrangeres, så de nyeste står øverst. Jeg ser frem til - og har på fornemmelsen - at der ender med at være rigtig mange etiketter :o)
    God arbejdslyst til alle!
    Hilsen Lena

    SvarSlet
  2. Jeg kan stadig ikke få fjernet rammer om billeder når jeg bruger Photofilter.
    Når jeg går ind i mine mapper og klikker 2 gange på billede får jeg rammen med over.
    Jeg har ikke fundet ud af hvordan jeg kommer mine resultater over i fælles blok.
    I fri lej står der intet omhvordan man henter billeder til FotoFilter. Hvordan klarer jeg alle mine problemer.

    SvarSlet