mandag den 4. maj 2009

#5 Pimp din blog

I denne uge kigger vi lidt nærmere på selve bloggen. I bloggens vestre side kan du indsætte forskellige bokse (også kaldet Gadgets eller sideelementer) med forskelligt indhold. På denne blog har vi seks gadgets: Diasshow, Vigtige links, Etiketter, Blog-arkiv, Creative Common og Faste læsere.

Med en gadget kan du fremhæve fx links, til sider, der handler om det samme som din blog. Du kan også få vist billeder fra Flickr.

Indsæt et diasshow fra Flickr
I betjeningpanelet på din blog skal du vælge "Indstilinger" og vise fanen "Layout", herfra kan du ændre på skrifttyper, faver og meget andet. I denne opgave kigge vi kun på sidens højre del.

Billeder herover viser en liste over gadgets fra en blog. Rækkefølgen kan ændres ved at trække dem op eller ned med musen. Øverst finder du "Tilføj en Gadget", klik på den for at oprette en ny gadget. For at ændre eller slette en eksisterende gadget klikkes på "Rediger".
Du skal nu oprette en gadget og vælge typen "Diasshow" fra den liste, du ser, når du har klikket "Tilføj en Gadget". Når du vælger "Diasshow" bliver du bedt om at vælge forskellige indstillinger.


I kilde skal du vælge Flickr, og du kan nu vælge mellem Søgeord eller Brugernavn. I eksemplet herover har jeg valg Brugernavn og skrevet mit eget. Vælges søgeord kan man skrive praktisk talt alt. Du kan prøve nogle forskellige og se, hvilke billeder, der kommer frem. Der søges i hele Flickr, så der gode chancer for et godt resultat. Prøv også med engelske ord, da langt de fleste billeder er beskrevet på engelsk. Når du er tilfreds, klikker du "Gem", og du får vist listen med gadgets igen.

Indsæt flere Gadgets
Andre Gadgets kan indsættes på samme vis. Sidste del af ugens opgave er at indsætte en eller to andre typer Gadgets. Diasshow hører til de grundlæggende Gadgets, prøv at kigge i de andre kategorier, måske finde du noget sjovt. Husk også du kan ændre rækkefølgen.

Fri leg
Hvis du har mod på mere, så prøv punktet"Skrifttyper og farver" under fanen Layout. Her kan du skifte farver på bloggens forskellige dele. Du får vist et eksempel på dine ændringer, men intet bliver ændret, før du klikker "Gem ændringer".

2 kommentarer:

  1. #5 Der står en del om Gadgets, det tager tid at finde for der står jo intet om hvordan ?
    i dine beskrivelser. Evt. KLIK her?
    #4 det sammen Hvordan ? (tiden løber)en forudsætning at man ved det i forvejen, men vi er jo begynder.
    #3 Ændre billed i PhotoFilter, hvordan? klik.
    Som begynder manglede jeg også nogle oplysninger om jeres fagsprog.evt. Etikette,tagges,atom ?

    SvarSlet
  2. Hej Agnes

    #5: Du skal være logget ind og vælge punktet "Indstillinger", her finder du fanen "Layout". Jeg kan godt se, det er lidt uklart, så jeg rettet teksten i opgaven.

    SvarSlet