søndag den 10. maj 2009

# 6 Ud i verden med Picasa og Google Earth

Så er vi nået til den 6. opgave og her skal vi lave collager, der som alt andet i Picasa er nemt og ligetil. Derudover skal vi kigge på GoogleEarth og lære at knytte steder til vores billeder.



Hvis du allerede på din computer har nogle billeder du kunne tænke dig at lave en collage af, åbner du bare Picasa og markerer billederne i oversigten til venstre. Du kan markere flere billeder, der ligger efter hinanden, ved at holde shift nede og klikke på det første og det sidste billede. Hvis du vil bruge billeder, der ikke ligger efter hinanden, holder du ctrl nede og klikker på billederne et af gangen.
Hvis du ikke selv har nolge oplagte billeder kan du hente billederne tagget med collage1 eller collage2 på Flickr.
Når du har valgt dine billeder, klikker du på ikonet for collage i bunden af siden og du får i venstre side en værktøjskasse med de muligheder du har for at arbejde med collagen.


Hvis du åbner foldudmenuen øverst, får du mulighed for at vælge hvordan din collage skal være sammensat. Prøv selv de forskellige muligheder. Collagen fra Barcelona ovenover er "mosaik" og blomstercollagen nedenunder er " billedbunke".
Under den kan du vælge om der skal være kant og hvordan kanten skal se ud.
Du kan vælge hvilken baggrundsfarve collagen skal have eller om det skal være et andet billede, som danner baggrund, som på blomstercollagen.
Derudover kan du vælge størrelse og om det skal være portræt eller landskab.

Ved at klikke på et enkelt billede i collagen kan du dreje det og ændre størrelse.
















GoogleEarth












Kender du GoogleEarth? GoogleEarth er en slags interaktiv globus med satelitfotos af hele verden. Du kan gå så tæt på at du næsten kan se om din nabo er hjemme. I denne forbindelse skal vi bare geotagge nogle billeder så de kan ses på GoogleEarth, men vil du mere i detaljer er her en glimrende side med både lidt mere om GoogleEarth og diverse vejledninger bl.a. til installationen. Du kan dog også bruge dette link til download, det er lidt mindre omstændigt.
Når du har downloaded GoogleEarth, skal du placere dine billeder ude i verden. Åbn et billede fra venstremenuen i Picasa og klik på Geotag ikonet nederst på siden. Du kommer nu over i GoogleEarth og øverst i venstre side kan du skrive hvor du gerne vil placere dit billede. Når du er kommet fram til stedet kan du ved hjælp af pilene i højre side zoome ind og indstillekortet præcist som du vil have det.

Alle de små firkanter du ser på kortet er andre der har geotagget deres billeder. Det var vist en sidebemærkning. Tilbage til opgaven. For at finde det helt rigtige sted, kan du med musen trække billedet til stedet er lige under sigtekornet hvorefter du klikker på geotag og udført.



Når du klikker på dit eller andres billeder, vil det vises sig således:




En anden lille sidebemærkning. Vidste du, at man kan genkende hvaler på deres haler? Vidste du også, at folk, som studerer hvalernes vandringer, har brugt store bøger med mange billeder, som ikke altid var opdaterede, når de skulle genkende hvalerne? Nu logger de bare på Flickr. Almindelige mennesker, der ser hvaler, geotagger nemlig ofte deres billeder og lægger en dato på. Derfor findes der nu på Flickr en samling af taggede hvalbilleder, som ingen forsker, om han så brugte hele sit liv på det, ville være istand til at opbygge. Interessant, ikke?

God fornøjelse og husk at blogge. Du kan træffe Bente på GoogleTalk på torsdag mellem 19 og 20.


Fri leg

Du kan lave små film med Picasa på samme måde som du laver collager. Vælg de billeder du vil bruge, klik på film ikonet og lav din film. Din værktøjskasse i venstre giver dig forskellige muligheder for indstillinger.
Jeg ved ikke helt hvor god, jeg synes, den er, måske hvis man vil prøve at tage billeder hver 5. minut af en blomst, der springer ud og lave en film. Men jeg har prøvet at lave en lille film ud fra de billeder jeg havde, så kan du se om det er noget du gider lege med.




Collager i PhotoFiltre

Det er også muligt at lave collager i PhotoFiltre, men noget mere besværligt. Ugens frie leg går også ud på det.
Jeg har dig et par tips til dig inden du går i gang. Start med et blankt billede, vælg de billeder du vil bruge, brug evnt. forskellige filtre på dem, for at gøre det lidt mere spændende og læg dem derefter over på det blanke billede.
Husk at du skal ændre på størrelsen inden du kopiere dem over.
Hvis du ikke har den danske version betyder "paste" sæt ind.



God fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar